Man falder let for et lækkert design, men der er mange faktorer, der spiller ind. Som eksempelvis den daglige rengøring, der gerne skal forløbe smidigt og hurtigt. Den smarte investering handler om at matche dine behov med den rette køledisk, så du får lige præcis den køledisk, du har brug for.
Kølediske kan fås i flere modeller og mere flere forskellige funktioner. Du kan finde kølediske med indbygget eller separat kompressor. Sidstnævnte er hvor kompressoren er monteret eksternt, fx i et separat lokale eller udendørs. En butiksdisk med indbygget kompressor afgiver varme og støj til lokalet. Nogle lokaler kan bære dette, mens andre lokaler er uegnede til en løsning med indbygget kompressor.
Præsenter maden bedst muligt i din flotte køledisk
At være ejer af en kantine, eller anden type restauration, handler først og fremmest om at lave velsmagende mad, der gør hverdagen lidt bedre. Men det går bestemt også ud på at gøre maden så præsentabel som muligt. Med kølemontre i lækkert design samt flot belysning, fremstår dine varer på den bedst mulige måde. I nogle tilfælde får kunderne måske lyst til at købe en vare ekstra, mens de står i køen og venter.
En køledisk kan man få som gulvmodel og som bordmodel. Køledisken kan have forskellige bredder, og forskellige dybder. Så inden du anskaffer dig en splinterny kølemontre, så skal du være opmærksom på, om den kan komme ind igennem døren til butikken. Temperatur intervallet er også noget som man skal være opmærksom på. For man skal jo være sikker på, at den nye køledisk kan imødekomme det temperaturkrav, som der stilles til de fødevarer, der skal opbevares på køl. Intervallet ligger typisk imellem +2 til +8 grader.
De fleste kølemontre er desuden udstyret med ventileret køling. Dette betyder at den kolde luft cirkulerer inde i det rum, hvor madvarerne opbevares. Køledisk er naturligvis ikke svaret på alle de udfordringer, en restauration måtte have, men med det rette valg kan de reelt bidrage til øget salg.
Uanset om det drejer sig om sandwiches, chokolade, sodavand, eller noget helt fjerde, så er det supervigtigt at præsentere det, så kunden nemt kan overskue udvalget.
Kølediske til kød og fisk
Der er ikke noget som at træde ind i en slagterbutik, der bugner af lækre fødevarer. Disken skal præsentere varerne flot og friste køberen. Udover en flot eksponering skal disken være let at rengøre, da kravene til hygiejne er høje. Samtidig skal disken være let at betjene for personalet.
Størrelsen på disken skal passe ind i butikkens fysiske rammer. Ligeledes skal designet stemme overens med butikkens indretning.
Der er noget særligt over at besøge en fiskebutik, hvor alt godt fra havet åbenbarer sig. Fisk skal opbevares koldt for at forblive frisk og i nogle tilfælde suppleres kulden fra selve køledisken med knust is eller brudt is, der placeres i displayarealet. I denne type forretninger er miljøet koldt og fugtigt og der vil ofte blive spulet med vand for at opretholde den nødvendige hygiejne. Det stiller krav til butikkens udstyr, herunder fiskediskene, der skal kunne stå distancen i det hårde miljø.
En disk af en god kvalitet, der er let at rengøre, vil være en god og langsigtet investering i slagter -og fiskebutikken.
Kølediske til brød og kager
Lækkert bagværk som friskbagt brød og lækre kager, lige når du træder ind hos bageren, er en vinder. Det dufter godt og ser indbydende ud. Men det kræver selvfølgelig ikke samme grad af køl som eksempelvis en køledisk til fisk.
En køledisk til brød og kager kommer med temperaturstyring. Dermed er du sikret, at dit bagværk altid opbevares i den rette temperatur, og dermed holder sig friskt og lækkert hele dagen.
Der findes kølediske i flere niveauer. Der er behov for en køledisk selv hvis du har meget lidt bagværk, der skal vises frem, men her kan det svare sig med en mindre udgave. Har du derimod en større mængde – og flere typer – bagværk, så er en større udgave smart. Mere plads giver også flere muligheder for at skabe et spændende og indbydende display.
En løsning for separat kompressor kan komme på tale, hvis der er tale om flere diske side om side, så der undgås varme og støj fra kompressorerne i butikken.
Kølediske til ost, is og hvad du ellers har brug for
Ost i alverdens afskygninger, smagsvarianter og styrker tager sig præsentabelt ud i en flot køledisk. Diskene fås i forskellige længder med eller uden kompressor. Du kan tilvælge en overhylde inde i disken, hvilket gør det muligt at præsentere produkter, der ofte sælges sammen med ost, som fx oliven og pesto.
Du kan også finde kølediske, der kan bruges til is. Hvor du kan præsentere din is, præcis som vi er vant til, og samtidigt let tilgå den, når den skal scoopes i en vaffel.
Hvis du er på udkig efter en flot køledisk til salatbaren eller til at holde drikkevarer kolde, så er der også masser af muligheder for at finde den perfekte disk i vores sortiment.
Diskene kan fås med buet eller lige glas, og i diverse andre designs, så du kan vælge det, der passer med dine præferencer. Visse frontglas fås med hydraulisk løft, hvilket er en stor fordel i forbindelse med den daglige rengøring.
Find den optimale køledisk hos os
Det vigtigste er selvfølgelig, at du placerer dine madvarer i en temperatur, der holder dem friske og lækre. Hvilken køledisk du vælger, handler derfor mest af alt om at vælge den, der tiltaler dig mest, og som har temperaturmuligheder, der passer med dine behov.
Vi har samlet et bredt udvalg, så du kan finde den eller de perfekte kølediske hos os. De forskellige kølediske kan sagtens supplere hinanden, og du finder også flere forskellige størrelser.
Hvis du har brug for personlig rådgivning eller har spørgsmål, så kontakt os endelig.